lørdag den 29. oktober 2011

DIY The Norwegian Houseslipper

Som lovet kommer her en DIY til det jeg vil våge at påstå, er verdens nemmeste strikkeopskrift!! THE NORWEGIAN HOUSESLIPPER  
Jeg har valgt at strikke i to farver, da det gør kvadraterne tydelige. Så bliver det lettere for jer at følge med. 

HUSK at strikke i ren uld, så det kan filtes i vaskemaskinen!!! Brug garn der passer til pind 6-8.


Str 37-39 

Læg 15 masker op og strik til du har en kvadrat. Tæl hvor mange pinde (eller "riller") du har strikket, så du kan gentage det ved de næste kvadrater.

Strik 4 kvadrater, hvor du skifter farve mellem hver kvadrat. Strik derefter 2 kvadrater i samme farve og luk af.

Du skal nu samle 15 masker op på siden af den yderste kvadrat, skifte farve, strikke en kvadrat, skifte farve igen og strikke den sidste kvadrat, så du har samme form som vist på billedet. De to forme bliver til 2 hjemmesko (et par) og skal IKKE syes sammen!

Fold de to ensfarvede kvadrater sammen og sy op til der, hvor den lyse kvadrat begynder.












Fold de to sider, så de ligger parallelt.







Sy sammen, som vist på billedet.







Vend formen om, så den ligger som vist på billedet.







Fold de to nederste kvadrater ind langs den åbne kant, så skospidsen dannes.





Sy til midten, som på billedet.



Tag det yderste kvadrat og før det ind til midten.
Nu begynder det at ligne noget ;-)


Sy sammen og vend vrangen ind.                                              
  Så en tur i vaskemaskinen (ikke alene, så bliver de filtet for tæt) og så                            FÆRDIG!!






 

torsdag den 27. oktober 2011

Mine venner har fået nyt hjem

I efterårsferien var jeg til barnedåb hos min lille niece Nora Mai, som bl.a. fik disse to "venner". Synes det var fint at se dem i funktion og at få sat snore og klemmer i dem. De bliver vist ikke til en uro alligevel, for de uro-eksperimenter jeg har gjort ind til videre, har ikke været succesfulde.

Varme ører

Så blev det tid til hue og vanter. Her er et billeder af min nye super lækre øko-homemade-hue under tilblivelse. Den er færdig, har bare ikke fået taget et billede af det endelige resultat.

onsdag den 19. oktober 2011

Julegave SNEAK PEEK

Yes yes yes, julegaveproduktionen er igang og det betyder at alt ikke længere kan vises her på bloggen. En lille sneak peek er alt I får.

søndag den 16. oktober 2011

Flere venner

Endnu flere venner er kommet til siden sidst og gruppen vokser stadig!! 
 Første pige i gruppen er ved at blive til.


Gruppebillede!!

mandag den 3. oktober 2011

nyt penalhus

Jeg har syet mig et stort og rummeligt penalhus, med plads til både farver, limstift og saks. Nødvendigt nu hvor jeg uddanner mig som billedkunstlærer.

seneste loppefund

Disse to kufferter fandt jeg på loppemarkedet i Ravnsborggade, som jeg linkede til her på siden.

Desværre var der rigtig mange RIGTIG dyre antik sælgere på loppemarkedet, så loppehøsten blev ikke så givende som forventet. Jeg fik dog kufferterne til en god pris.

Kufferterne bruger jeg til mine syting, så der er kommet lidt mere orden i alt mit rod. Dejligt!
OG! så har jeg været på Skandinaviens største loppemarked i Bella Center. Wow! Det kan anbefales! Desværre er der helt naturlige begrænsninger for hvor meget man slæber med hjem, når transportmidlet er en cykel og budgettet er studieramt.

HVIS du nu sidder og er grøn af misundelse, så fortvivl ikke. Damen der solgte stoffet kan findes på næsten alle Københavns store loppemarkeder og hun har MEGET stof!
Du kan fx fange hende 12.-13. november i KB hallen og 2.-3. december i Forum