lørdag den 31. december 2011

Julegaver 2011

Papiret er flået af, spændingen er udløst. Her er et udpluk af mine julegaveproduktioner fra 2011, året hvor jeg besluttede mig for, at alle gaver skulle være hjemmelavede!


Puder med strikket forside, kogt uld på bagsiden og hjemmelavede monteringsknapper. Et projekt med mange udfordringer, da min symaskine ikke ville samarbejde om at komme igennem det tykke lag med uld og garn. Derfor blev puderne syet sammen i hånden. Gaven var til min søster og hendes kæreste.




Strikkede suttesnore til mosters guldklump.

B for Bastian!



lørdag den 17. december 2011

Gaveposer



Jeg har pimpet nogle gaveposer fra Søstrene Grene, med motiver fra en tapetrulle jeg havde stående. Nu er de klar til at blive fyldt op med alverdens hjemmelavede julegaver.

Tapetet er fra Retro Villa. Jeg købte en meter børnetapet, selvom jeg ikke har nogen børn... synes bare illustrationerne og farverne er så fede! Så i år får familien børneillustrationer på deres julegaver.



 


fredag den 16. december 2011

Stilhed og Gandhi

Ja, det er jo ikke meget der sker her på min blog for tiden. Til gengæld har der været fuld tryk på de kreative produktioner... de skal dog ikke offentliggøres før efter den 24. december!! 

I mellemtiden vil jeg give jer et lille indblik i hvad jeg har syslet med i billedkunst på lærerseminariet

Tag godt imod Gandhi



  
Materialer: Hvidler, ståltråd og hvidt lagen. Billederne er taget med min nye funcky Retro Camera app.