tirsdag den 3. januar 2012

Varme fødder til hele familien

En masseproduktion af tøfler blev sat i gang flere måneder inden jul, så hele familien kunne få varme fødder i julegave. Flere er kommet til efter billedet blev taget.


Mange hyggelige timer er gået med at strikke (foran computeren til serien Boardwalk Empire, som varmt kan anbefales!!)

Endnu flere julegaver 2011

En lille blanding af forskellige julegaver

De små dyr er blevet til magneter og hænger nu på min mors køleskab(læs mere om dem og deres tilblivelse i indlægget "Mine venner") 
 

Æsken malet blå i bunden og har fået dette fine tapet på låget. Jeg fik ikke lige taget billeder af processen, men æsken er af pap og kan købes i Tiger.
 

 Den grønne hest med filtkugler er til at hænge på barnevognen. Håret er lavet af broderingsgarn.
Tip: Husk at købe øjne der skal syes på (ikke limes), ellers kan de små poder få dem galt i halsen!!


Hjerterne er syet i hånden, ligsom de andre filtfigurer. Det giver et rigtig fint hjemmelavet udtryk. Det er ikke så tydeligt på billederne, men man kan måske ane den lille detalje, at de har forskellige farver på forsiden og bagsiden. Hjerterne har også fået magneter bagpå og hænger på søsters køleskab.
 

Filten kan købes i A4 ark i Panduro. Jeg synes farverne er superskønne og der er mange flere at vælge imellem i butikken.

mandag den 2. januar 2012

Flere julegaver 2011


Plastikdyr fra den lokale genbrug, en syl, fødselsdagslys + holdere og en spraymaling. Så er der festlige fødselsdagslyseholdere til nevøen!! Idéen er tyvstjålet her fra blogland, men jeg må indrømme at jeg stadig er ved at finde ud af hvor det er jeg så denne gode idé. Når jeg finder ud af det vil jeg linke til siden og selvfølgelig sende en tak for god god inspiration!