onsdag den 31. august 2011

Pusleugle

Jeg var på loppemarked på Nørrebro, hvor jeg mødte en dame, der solgte pusleugler. De var virkelig fede! og da min søster venter sig, blev jeg nødt til at stjæle idéen og selv sy en.

Pusleugle:

To stykker stof med pladevat imellem, så den er behagelig at ligge på. Nem at tage med sig overalt, så man altid kan få skiftet den lille. Det blå felt med prikker er voksdug og kan derfor sprittes af efter bleen er skiftet.
Bagefter ruller man pusleuglen sammen og sætter fødderne fast i elastikkerne. Klar til at puttes i tasken. Genialt!

Jeg har ikke syet efter noget mønster, men den er nem at sy i "fri hånd".

Ingen kommentarer:

Send en kommentar